Terapi til børn, unge og voksne

Livet er fuld af udfordringer, som i de fleste tilfælde håndteres ved egen hjælp og ved hjælp fra familie eller venner. Men nogle gange kan du opleve så store belastninger, føle dig så fastlåst eller afmægtig i forhold til at håndtere de ting du oplever og føler, at du har brug for hjælp udefra.

Der kan være mange grunde til at gå til psykolog – der er ikke nogen grund, der er mere gyldig end andre. Alligevel møder jeg af og til klienter, der sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også er i orden at kontakte en psykolog. Man kan have tanker som: ”Burde jeg ikke kunne klare det her selv”? Eller: ”Har jeg det skidt nok til at gå til psykolog”?

Hjælp til store og mindre udfordringer
Nogle gange kan det være store og voldsomme oplevelser. Andre gange er det måske mindre ting, der i samspil med tidligere oplevelser skaber behovet for at tale med en psykolog. Du kan opleve, at du ikke har det godt, uden at kunne sætte en finger på, hvad det handler om. Det kan også handle om, at du ønsker at blive klogere på dig selv og udvikle dig som menneske.

15 min. gratis samtale

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få 15 minutters gratis samtale – uanset hvad grunden er!

Det vigtige er, at du er motiveret til at søge hjælp og har lyst til at arbejde med dig selv.

Jeg har kort ventetid og tilbyder typisk tid indenfor en uge til børn, unge og voksne.

41 44 13 75