Priser og praktisk information

På denne side kan du se mine priser og læse praktiske oplysninger om bl.a. dine tilskudmuligheder. Hvis du har brug for en akut tid, har du gode muligheder for at komme til hurtigt, da jeg prioriterer, at have et par åbne tider i løbet af ugen.

Samtalens pris og varighed

Type Varighed  Pris
Individuelle samtaler 60 minutter 950 kr.
Studerende/ledige 60 minutter 800 kr.
Parsamtaler 90 minutter 1425 kr.
Forsamtale 30 minutter Halv pris

Med mindre andet er aftalt afregnes efter hver samtale. Der kan betales kontant eller via Mobile Pay på 40693. Det er ikke muligt at betale med Dankort.

Forsamtale
For nogle kræver det mod at kontakte en psykolog. Det er uvant, og man kan opleve det som en overvindelse at skulle betro sig til et helt fremmed menneske. Derfor er det vigtigt, at man har tillid til den psykolog, man skal tale med, og at kemien er i orden. Det kan være vigtigt at have mødt mig, inden man beslutter, om man vil gå i et samtaleforløb hos mig. Det er derfor muligt at booke en forsamtale, der kun varer 30 minutter og derfor er til halv pris.

Tilskudsmuligheder
Jeg har ofte klienter, der i forbindelse med stress, krise, dødsfald og kronisk/alvorlig sygdom kan få dækket deres psykologsamtaler gennem fx sundhedsforsikring, hjem-indbo-forsikring, ulykkesforsikring, pensionsordning, arbejdsplads eller kommunen. Det kan derfor være en god ide at undersøge, om du kan få dækket psykologsamtaler.

  • Jeg samarbejder med FAVN, Crecea og har desuden ofte klienter gennem bl.a. Danica og Skandia.
  • Jeg er desuden tilknyttet Cystisk Fibroseforeningen.
    Læs om det gratis psykologtilbud til medlemmerne
  • Hvis du er aktivt medlem af Sygesikringen Danmark, indberetter jeg de samtaler, du har haft, og du vil efterfølgende få
    refunderet 300 kr pr. gang, uanset hvilken gruppe du er i.
  • Jeg er ikke tilknyttet den offentlige sygesikring, og du kan derfor ikke benytte en sygesikringshenvisning fra din læge hos mig.

15 min. gratis samtale

Du er altid velkommen til at ringe til mig og få 15 minutters gratis samtale. Her kan du:

♦ høre om, hvordan jeg arbejder
♦ få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig
♦ få et par gode råd i forhold til din situation

41 44 13 75

Regler omkring afbud

Afbud bedes altid meddelt i så god tid som muligt, da dette giver mig mulighed for at give tiden til en anden.

Ved udeblivelse /afbud senere end kl. 16 dagen før betales fuldt honorar.

Afbud meddeles altid telefonisk – via SMS eller opringning. Aldrig via e-mail.